Afgangsprøver

Esbjerg Realskole afslutter 8., 9. og 10 årgang med folkeskolens prøver, FP8, FP9 og FP10.

Vi arbejder henimod, at alle på Esbjerg Realskole kan afslutte deres grundskole med folkeskolens prøver.

For elever i 8. og 9. årgang er aflæggelse af folkeskolens prøver obligatorisk og lovbestemt. Prøverne er sammensat af bundne prøver(B) og udtrukne prøver (U) (udtrækkes af ministeriet).Læs mere her om henholdvis FP8 og FP9.

I enkelte tilfælde kan der gives fritagelse for prøve. Dette sker i samarbejde med forældre, faglærer, skolelederen og Pædagogisk enhed. Læs mere her.

Folkeskolens prøver i 10. årgang er frivillige, men vi forventer, at elever i 10. årgang går til folkeskolens 10. klasseprøve i de fag, de har fulgt gennem skoleåret. I 10. årgang er det dog også muligt at aflægge FP9 i nogle af fagene. Se mere her.

Tidspunkter for aflæggelser af prøver meddeles på intraen og via en info-folder. Desuden udsendes via forældre- og elevintra en pjece om praktiske oplysninger vedr. prøverne. Læs også her.

For at forberede eleverne til folkeskoleprøverne, har vi i løbet af 7. - 10. årgang terminsprøver 1 gang om året. Her prøves eleverne skriftligt i fagene dansk, matematik, tysk og engelsk. I 7. årgang dog kun i dansk og matematik. Der afholdes også mundtlige årsprøver i slutningen af 8. årgang i fagene dansk og engelsk.

For yderligere information se her.

Revideret december 2022