IKT er en udbygning af begrebet IT. IKT er en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi. Kort fortalt er det alt teknologi, som bruges til at kommunikere og dele information.
Handleplanen for IKT er helt central for at gøre eleverne i stand til at behandle og håndtere informationer, så de kan omdanne informationer til viden. Samtidig er det vigtigt at skolen i højere grad bidrager til, at eleverne udvikler digitale kompetencer, så de bliver i stand til at klare sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, hvor fortroligheden med at anvende digitale- medier og værktøjer er en nødvendighed.
IKT-handleplanen er opbygget med tydelig målbeskrivelse og færdigheder, som eleverne skal tilegne sig efter hvert klassetrin. Yderligere er der en oversigt over, hvilke programmer, digitale redskaber og lærermidler, som kan anvendes til opnåelse af målene.
Thomas Bork Kjelgaard
IKT-vejleder, Esbjerg Realskole